Sol

Sol

HYSTERI om sol og solcremer. Både godt og skidt. Lad mig lige forklare…..

Gør solen dig også glad? Er der noget bedre end bare fødder, arme og ben og lade solens lys skinne på din hud efter rigtig mange måneder med mørke, kulde, sne og regn?

Hvad enten du er til at sidde ude i det grønne, spille golf, se dine børn spille fodbold eller holde en masse udendørs grill-arrangementer, så betyder sommer også sol. Solen er livet og er blevet skældt ud af mange mennesker. Lad os sammen elske den dejlige sol og have respekt for dens stråler og samtidig bruge vores sunde fornuft igen – får jeg lyst til at skrive. Solen er ikke ond, det er den kun, hvis du dyrker overdrevet sol uden at bruge din sunde fornuft!

Selvom mange får hudkræft eller modermærkekræft, så er der altså mange, der ikke har fået kræft ved at opholde sig i solen inden solcreme blev et mega hit. Og hvorfor stiger antallet af melanom (modermærke) kræft så efter vi er blevet bombarderet med nyheder og reklamer samt kampagner om at vi skal smøre os ind i solcreme? Ja, der er mange mystiske spørgsmål, og derfor er jeg glad for, at jeg kan følge lidt med i forskningen. Jeg siger ikke, du ikke skal bruge solcreme, for det gør jeg selv, men lad dog lige din hud få sit daglige D-vitamin tilskud, inden du smører dig ind i solcreme. Og jeg siger hellere ikke at du slipper for kræft selvom du føler du gør alt det rigtige. For vi ved endnu ikke nok til den super dumme sygdom. Og jeg er selv svag overfor den, men gør mit bedste kampen mod det.

 

Så lad mig lige dele mit synspunkt med jer derude om solen:

Skal man bare solbade i længere tid fordi solcreme beskytter? Nej endelig ikke – for Guds skyld. Der er mange faktorer der spiller ind. UVB og UVA stråler skal vi alle tage alvorligt.

Mit forhold til solen blev dog i 2006 sat på standby. Solen skal nemlig respekteres. Jeg er halv-italiener med lys hud med modermærker hist og her. Jeg får i 2003 et mærkeligt modermærke ved brystet under min første graviditet. Jeg henvender mig hos 2 forskellige hudlæger og spørger, om de vil tjekke den, da jeg synes den så mærkelig ud. Men de slog det hen og sagde det ikke var noget. Jeg gik derefter i flere år med en mistanke og en dårlig fornemmelse, så jeg prøver lige en hudlæge til. Her kom dommen så. Hudlægen kigger kort på den i undersøgelsesværelset og siger lige ud: Nicole det er kræft og nu er det slut med al det solbadning……hvortil jeg svarer ja men, jeg er ikke typen, der solbader og har aldrig været det og hudlægen slutter af med at sige: Du må lige gå ud i venteværelset for jeg har ikke tid lige nu til mere, men jeg vender straks tilbage.

Jeg følte mig mutters alene og en film af mine to små børn på daværende tidspunkt flasher forbi min nethinde. Tårerne begynder at vælte ned og hudlægen Dr. Anne Rahm-Leppin har virkelig sat gang i tankerne. Jeg synes på daværende tidspunkt, at jeg blev meget uretfærdig behandlet, og jeg havde ikke nok viden omkring situationen. Hvorfor havde jeg den dumme hud? Hvorfor de dumme gener? Først efter 30 minutter, hvor hun undskyldende kommer og siger, at nu har hun tid og efterfølgende fortæller hun mig, at hun godt kan virke grov overfor nogle patienter, men at der var en grund til at hun ville forskrække mig. Det plejer at virke på hendes patienter, så de tager situationen alvorligt. Det gjorde jeg så.

Jeg fik den fjernet og konstateret 1.stadie af hudkræft. Takket være min egen mistro og hendes skæld ud begyndte jeg, at bevæge mig ned i D-vitamin mysteriet. Den oplysning jeg fik af hudlægen var, at jeg absolut INGEN sol måtte få, og jeg blev IKKE opfordret til at tage ekstra med D-vitamin. Og det er her, jeg undrede mig. Jeg tænkte allerførst: Jamen alle de stakler der går rundt med en uopdaget diagnose, og hvad med alle dem, der tror, de ikke må tage sol overhovedet resten af livet? Det er ret alarmerende og frygteligt i mine øjne/øre.

Med min viden i dag og mine egne erfaringer ved jeg, hvor vigtigt det er at få sol og D-vitamin og hvor vigtigt det er at beskytte sin hud i solen med den rigtige solcreme, især når jeg opholder mig længe i solen. Så husk lige at være kritisk, når du vælger en solcreme uden gift. Og sidst med ikke mindst overhold dine aftaler med din hudlæge, hvis du har en sart hud!

 

Hvor meget sol er for meget?d-vitamin

Hvad tid på dagen er solcreme bedst?

Hvornår skal solcremen påføres huden?

Hvor meget D-vitamin er nok?

Et sydeuropæernes sunde livsstil pga middelhavskosten eller pga den mere synlige sol?

 

Mange gode spørgsmål……

Så mit råd og budskab er her: Sol dig med måde i kort tid for at få det nødvendige D-vitamin som er et MUST for bl.a. at få sunde knogler. 80 – 100 % af den D-vitamin vi får og skal bruge kommer fra solen. Så solen er den smukkeste stjerne, som min sundhed ikke kan undvære, selvom jeg skal huske at sole mig med måde, og sidst men ikke mindst, så er solen afgørende for alt liv på jorden.

Studier viser, at mange børn og unge får for lidt D-vitamin fordi kampagnerne siger, at de skal ”bades” ind i solcreme for at beskytte sig imod solens farlige stråler, men der er ingen der siger hvor farligt det er at undvære at få D-vitamin. Der er lande, som slet ikke bruger solfaktorer, og hvor der ikke er så mange tilfælde af hudkræft. Jeg ved godt at deres hud i mange af disse lande er forskellig fra vores, men med lidt omhu mht. tidspunkterne hvor man ikke skal opholde sig i solen, tænker jeg igen tilbage på min opvækst i Italien, hvor man lærte mig om siesta og solhatte – og den tradition er nok ikke helt så dårlig! Så derfor brug din sunde fornuft, få minutters daglig sol uden beskyttelse og så en super god solcreme uden kemi efterfølgende – så går det ikke helt galt.

Jeg kan godt forstå du er forvirret! For det var jeg også, men kan du se pointen nu?

Sundhedsstyrelsen anbefaler 10 µg vitamin D dagligt. Det er den mængde, du har brug for, for at undgå rakitis, en sygdom forårsaget af D-vitaminmangel. Men mit spørgsmål er så: Hvor meget D-vitamin har vi brug for, for at opnå optimal sundhed? Hvor meget har vi brug for, for at forebygge autoimmune sygdomme, forhøjet blodtryk, depression, osteoporose og endda kræft m.m.? Hvorfor bliver befolkningen ikke oplyst her? Jeg har læst mig til 25 til 50 µg. En god idé er at holde øje med dit D-vitamin niveau. Det kan både lægen og jeg hjælpe dig med!

Er det stadig for svært med de µg D-vitamin du skal indtage dagligt og ved du egentligt om du får nok? Det kan du finde ud af ved at tage en test. Skriv en mail til mig og vi finder en løsning på nicole@nicolepunzi.dk

Jeg ved godt det kan være som at finde en nål i en højstak nogle gange, når man bombarderes med råd fra både højre og venstre, hver gang man tror man gør noget godt for sig selv! Men som jeg altid siger til mig selv og mine nærmeste, så er det bedste udgangspunkt at man:

Spiser rigtigt og gerne en masse sunde friske økologiske grøntsager.

Bruger en naturlig økologisk solcreme og læs ingredienser og vær kritisk.

Spiser antioxidanter som mørke bær, grøn te og mørk chokolade

Spiser en masse omega 3 i fede fisk og hørfrøolie

Bruger solhat og tøj, hvis du opholder dig længe i solen

“Sover” siesta mellem kl. 12-15

Solbader uden solcreme efter din hudtype. F.eks 15 minutter uden solcreme. Derefter med en god solcreme med gentagne påførelse.

Og når vi så endelig snakker om ‘god solcreme’ så ved du også hvilken solcremesfanatiker jeg er! Jeg går meget op i at solcremen både skal være god for helbredet, men også miljøet!

Hvis du tilmed har fulgt bare det mindste med på min blog de sidste ugers tid, så ved du også hvilke passion jeg har for Soleil Toujours! Af deres utrolig miljøskånsomme og nærende produkter til sommervarmen er disse 3 helt klart værd at tjekke ud fra min webshop!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nup min E-bog: “Slip dine symptomer nu”
Luk

Læs e-bogen: "Sådan slipper du af med dine symptomer. Tag mini-intolerancetesten og nup mine opskrifter!"

  • - Kan jeg slippe mine symptomer?
  • - Hvilke opskrifter anbefaler du?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - hvad gør jeg?