Intuitiv spisning – hvordan?

Har du hørt om intuitiv spisning? Nøgleordet i denne metode er at holde fokus på at lytte til din mavefornemmelse. Hvilke signaler sender din krop dig? Det handler om balance.

 

Så hvordan gør man det?

 

  • Ingen diæter. Lyt til kroppen. Er den sulten, mæt. Vær tålmodig. Det tager lige lidt tid at lære denne metode at kende.

  • Min erfaring gennem mit arbejde er, at vi danskere, kan være rigtig gode til at nedprioritere fulde måltider og have tendens til at kompensere med at snacke en masse. Det kan for nogen være en hæmmer i forhold til at mærke efter, især hvis man er meget på farten. Derfor kan det være hjælpsomt, at fokusere på at spise fx 3 – for dig, lækre – måltider hver dag. På den måde, kan du have et “bedre” fundament for at give dig fred til at mærke efter, hvad du har lyst til derudover.

  • Apropos fred: for nogen, kan det være en god idé, at give sig selv tid til at spise sine måltider uden forstyrrelser. Mærk efter, hvordan det smager, hvad måltidet giver dig, hvornår du er mæt (både kropsligt og i sindet). 

 

  • Find kropsaccept. Bliv gode venner med din krop. For den er jo mega fantastisk. En vidunderlig maskine. Tænk at dit hjerte slår for dig, dine lunger arbejder for, at du kan trække vejret. At du har fået denne krop. Det er en kæmpe gave i sig selv. Den skal ikke skældes ud eller behandles dårligt.

 

  • Prøv at lægge mærke til, hvornår du spiser pga en følelse og ikke pga en sult. Hvordan kan du gøre noget selvkærligt i stedet, der frembringer en god følelse? Det kan være forskelligt fra person til person. Karbad? Venindehygge? En sjov serie? Danse? Osv osv.

 

  • Se mad som nydelse også, når det er hovedmåltider. Find glæde i livet på mange planer.

 

  • Giv slip på drømmen om at quick fixes findes. Et lille step er meget bedre end at tro, at Rom blev bygget på en dag.

 

  • Kig på dine værdier. I det lange løb. Hvordan har du det nu? Udfylder mad en mangel eller hul i dit liv? Er der et sted i dit liv, du bør kigge på og prøve at forbedre. Dit job, bolig, økonomi, kærlighed, familie?

At ændre dit forhold til mad kan tage tid. Og det er ikke nemt. Vær ikke bange for at begive dig ud på en rejse og prøve noget nyt og fylde dig selv med selvrespekt og selvkærlighed. Jeg har i hvert fald lavet et forløb, der er med madnydelse og hvor der ingen regler er. Bare du er glad, så er jeg glad. Du finder forløbet her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nup min E-bog: “Slip dine symptomer nu”
Luk

Læs e-bogen: "Sådan slipper du af med dine symptomer. Tag mini-intolerancetesten og nup mine opskrifter!"

  • - Kan jeg slippe mine symptomer?
  • - Hvilke opskrifter anbefaler du?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - hvad gør jeg?