Supermad kyllingesalat

Supermad er en række madprogrammer, som jeg har lavet i samarbejde med Julie Zangenberg.

Madprogrammerne ligger på Youtube og du får opskrifterne her på min blog eller på Julie’s madblog.

 

Supermad kyllingesalat med champignon

En af dagene har vi valgt, at lave en kyllingesalat med champignon og en udsøgt dressing til frokost.
Ideen bag kyllingesalaten er, at vi bruger resterne af den kylling, som vi lavede til aftensmad i programmet dagen før. På den måde undgår vi madspild – noget som jeg går meget op i.

Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men som i stedet bliver smidt ud.
Madspild koster rigtig meget i forbrændning på lossepladsen og det kræver ekstrem mange ressourcer at producere fødevarer og mad, hvilket der ikke respektereres, hvis det blot bliver smidt ud. Det er ikke at respektere vores miljø, som vi bliver nødt til at lære at passe bedre på.
I Danmark smider vi hvert år over 700.000 ton mad ud!

Kyllingesalaten bidrager med en masse protein og ikke særlig meget fedt. Derudover bidrager blåbærrene med C-vitamin og mange antioxidanter, der styrker og beskytter vores immunforsvar og antioxidanterne beskytter mod frie radikaler og giver en smuk hud. Peberfrugten bidrager også med en masse C-vitamin. Der er faktisk mere C-vitamin i en peberfrugt end i appelsin!
Champignon er også godt for immunforsvaret og mindsker betændelse i kroppen.

Parmaskinke er ikke en super sund fødevare og det er ikke noget, som jeg spiser særlig tit. Generelt spiser jeg ikke meget fra firbenede dyr. Så skal det være lam.

Men jeg har lært, at det er vigtigt at lade sig spise efter sine gener og nyde den mad, som man er opvokset med. Nu da jeg er italiener, er jeg vokset op med parmaskinke og jeg spiser det dermed for at gøre mine gener glade. For mig smager det jo af Italien.

Derudover passer det godt i salaten, da det bidrager med salt og smager godt sammen med især champignon og kyllingen.

Opskrift til Supermad kyllingesalat med champignon:Supermad kyllingesalat

• 50 g napolitanasalat fra Irma
• 4 champignoner
• 1 håndfuld blåbær
• 1 rød peberfrugt
• Kyllingestykker fra gårdagens suppe
• 1 pakke parmaskinke
• 1 frisk chili efter smag

Dressing

• 4 spsk oilivenolie
• 1 spsk æblecidereddike
• oregano
• gurkemeje
• Salt
• Peber

Start med at læg parmaskinken på bagepapir og bag det på 220 grader i en forvarmet ovn. 
Når parmaskinken er færdigbagt, skæres den ud i mindre stykker.
Salaten skylles og slynges eller tørres i en køkkenrulle. 
Peberfrugten skæres i tern.
Champignonerne skæres i stykker og blancheres (godt for fordøjelsen). Det er bedre for fordøjelsen, når de lige blancheres. 
Kyllingernes skæres i aflange stykker.
Dressingen laves og hældes ud over salaten.
Blåbærrene skylles og lægges på salaten.

Hvad synes du om denne salat? Kan du lide den?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?