Sund ferie

Hvordan holder du sund ferie?

 

Ferie skal være nydelsesfuld og ren afslapning. Ferie er super sundt for dit helbred og skal prioriteres. Så uanset hvad, så er du sund, hvis du kobler af, sover en masse i mørke, får sol på fornuftig vis og spiser lokalt.

 

Du behøver ikke kun at leve af junk food og pizzaer på din ferie. Det gør jeg i hvert fald ikke. Men hvis du allerede er i gang med en sund livsstil, så kan du stadig bibeholde nogle af dine sunde vaner på ferien også.

 

Læs med her hvad jeg råder mine klienter og hvad jeg selv gør, når jeg rejser.

 

Du behøver ikke at få dårlig mave, usunde vaner eller dårlig samvittighed. sundferieHvis du ønsker, at leve sundt på din ferie kan det lade sig gøre, men kun hvis det er dit mål og ønske. Jeg er ikke fortaler for, at du stresser på din ferie, fordi du ihærdigt prøver at spise sundt. Så lov mig at gøre det du nyder, og som passer til dit temperament, niveau og lyst.

 

Det allervigtigste ved en ferie er som sagt at få en masse afslapning, spændende sjove oplevelser, og oplade batterierne til efterårets strasbadser. Accepter at du er på ferie og ikke alt er som derhjemme.

 

Det skal falde naturligt ind at spise sundt og være en del af din livsstil, hvis du søger sunde vaner på din ferie. Det skal ikke være en pligt, for så bliver det en sur og kedelig ferie. Prøv med små skridt og tilvælg det du har til rådighed, som du ved er sundt.

Hvad skal du forberede til sund ferie?

 

Først ringer jeg til hotellet og spørger dem om, hvilken mad de har. Jeg tjekker hotellet for hvilke restauranter de har. Har de Japansk? Italiensk? Er der frisk fisk? Er der salater på menu-kortet? Så fortæller jeg dem, at jeg lever glutenfri og mælkefrit. De er altid virkelig søde og hjælpsomme. Nogle gange så handler de ind kun til mig, og det er en ære med god service.

 

Så googler jeg restauranter i nærheden. Hvis det er en storby, så er der altid raw steder eller sunde salat-barer. Jeg spørger også rundt i mit netværk. Jeg kan altid finde en sund ret på et menukort, og jeg frabeder altid sovs. Grøn salat har de fleste.

 

Jeg pakker følgende ting ned i min kuffert inden afrejse :

 

  • Hampefrø til at drysse på min frugtSund ferie
  • Raw cacao nibs
  • Mørk chokolade
  • Kosttilskud (især probiotika)
  • Chia frø
  • Goji bær
  • Kokosolie (husk at ligge i plastpose og luk godt til)
  • Hjemmelavet knækbrød (hvis jeg har nået at bage ellers dem fra Reneé Voltaire)
  • Nødder og græskarkerner
  • Grøn te pulver og matcha te

 

Så har jeg altid backup og nydelse, som jeg nyder på min ferie og ville savne, hvis jeg ikke havde det med. Jeg er så nørdet, at jeg faktisk hellere kun vil have 1 fin taske med for at have plads til mine sunde varer og færre sko. Tro mig, jeg elsker Fashion og sund med lækkerhed kræver sunde madvarer og god stil. For mig er det et must, og jeg går ikke på kompromis. Men vælger bare det bedste jeg har, og så behøver det jo ikke at være nye sko hver aften.

Inden jeg rejser, laver jeg altid en rejsepakke med egen mad, som jeg kan spise på flyet. Det er nødder, kerner, frø, tørret frugt, hjemmelavet glutenfri knækbrød, grøn te pulver, raw bites eller Active greens barer. Inden afrejse sørger jeg for at få et godt og sundt måltid mad, uanset hvad klokken er. Så jeg er tanket op hjemmefra.

I Københavns lufthavn nupper jeg så en gulerød, selleri, ingefær juice i Joe and the Juice (de laver den gerne specielt til mig), så jeg lige få et kick energi. Så går jeg over i Lagkagehuset og køber en grøn te, som jeg drikker på vejen hen til flyet og på flyveren. De har efterhånden også kokosvand i lufthavnen.

 

Hvilke vaner kan du have på sund ferie?

 

  • Slap af – Tag en god bog med, lyt til musik, vær i nuet
  • Få sol. 10 minutter ubeskyttet sol hver dag. Så får du naturligt D-vitamin
  • Drik vand helst fra glas flasker. Jeg nyder Panna fra San Pellegrino
  • Nyd naturen. Jeg går en aftentur hver aften ved strandpromenaden
  • Svøm. God træning og lækkert forfriskende i varmen
  • Flirt og kys giver glade endorfiner. Kærlighed er min fødevarer nr. 1 i livet
  • Spis lokalt. Jeg spiser ofte hjemme og nyder at lave mad med de lækre italienske ingredienser
  • Spis fisk, hvis du er tæt på havet. Jeg får omega 3 af makrel, sardiner, laks
  • Spis is. Sorbet is, granita, hjemmelavet is, sodavands is, frossen frugt, kolde smoothies
  • Køb avocado, bananer, agurk, tomater til dit mini-bar-køleskab. Mandler kan du også få de fleste steder
  • Spis hver dag en salat. Alle restauranter har salater. Så nyd alle de sunde varianter og brug en halv citron som eddike
  • Drik rødvin, champagne eller skinny bitch i stedet for cocktails fyldt med sukker, farvestoffer, mælk, aromaer m.m.
  • Dessert? Spis frugt eller køb eller medbring mørk chokolade

 

Jeg håber, du nyder din ferie, uanset hvad du spiser, og hvad du planlægger.

Jeg har en sund ferie til dig, hvis du ønsker at få min hjælp og blive holdt i hånden. Mit retreat kan du læse mere om her.

I min online klub for juli måned har jeg lavet en video med mine sommerhits. Tilmeld din min klub her og få direkte adgang til en masse videoer og inspiration til sund livsstil du kan lytte til i sommerhuset, ved poolen på stranden eller hvor du lyster.

Hvis du har gode sunde vaner, som du gør på din ferie, så del dem gerne med mig i kommentar-feltet forneden.


  • Har siddet og ledt efter sådan et indlæg til min pigeturen i Tunesien. Disse råd er en sikker hjælp 😀 tak!

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
    Luk

    Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

    • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
    • - Hvad er cravings?
    • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?