Plastik i kroppen

Plastik i kroppen eller havet?

Brugen af for meget plastik er en sag, som står mit hjerte nært. Jeg vil gerne inspirere dig til at minimere dit forbrug via forløb og min webshop.

Vi udsætter os selv for plastik dagligt i form af mikroplast. Mikroplast er små stykker plastik, som er mindre end 5 mm. Dette ligger skjult i mange af de hverdagsprodukter, som vi til dagligt benytter os af, f.eks. cremer, shampoo, kosmetik, fødevarer og tandpasta. Det findes altså i alverdens produkter overalt i verden.

 

Det største problem med plastik i kroppen

Det store problem med plastik er, at det er næsten umuligt at genbruge det, og det tager mange år for naturen at nedbryde det. Når plastikken nedbrydes, så ender det som mikroplast, som fiskene spiser, da de forveksler det med plankton, så plastikken ender i maverne på fiskene. Når vi spiser fiskene kan vi altså indtage mikroplast gennem dem.

Størstedelen af den plastik, som ender i havet, stammer fra flodsystemer. Plastikken stammer ikke fra fragtskibe, men derimod har studier vist, at de floder, hvor der kommer mest plastik ud i havet fra, er der, hvor der bor flest mennesker. Stort set al forureningen til havet stammer fra kun 10 floder.

 

Hvordan undgår jeg plastik i kroppen?

Generelt set kan det være rigtig svært at undgå plastik, da rigtig mange af de ting vi ejer er lavet af plastik. I supermarkederne er de fleste fødevarer indpakket i plastik. Så hvordan kan man undgå noget, som er så udbredt?

Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært! Jeg selv køber også plastik, for jeg er også et menneske, men jeg prøver så vidt muligt at mindske det – hver lille ting hjælper. Jeg køber glasbeholdere i stedet for plastik til opbevaring af madrester, og desuden gemmer jeg de glas, man får nogle produkter i, fra supermarkederne til senere brug. Derudover kan du handle ind hos den lokale fiskehandler eller slagter, som benytter papir i stedet for plastik til at pakke dine fødevarer ind.

Plastik indeholder bisphenol, hvilket er kendt for at virke forstyrrende på kroppens produktion af hormoner. Studier tyder på, at bisphenol A kan påvirke adfærd hos de næste generationer i kombination med andre faktorer. Bisphenol A blev derfor i 2010 forbudt i produkter rettet mod børn under 3 år.

Det jeg har været meget fokuseret på er karklude. Jeg bruger kun bomuldskarklude og vasker dem dagligt med mit vasketøj på 90 grader. Derudover bruger jeg kun naturlige ingredienser på mit badeværelse til min krop. Især scrubs skal du være OBS på. Tøjet du køber må gerne være af bomuld og uld. Når du vasker dit tøj af akryl, polyester, polyamid, spandex og nylon ryger de små mikroplast-stykker ud i vandet og de syntetiske tekstiler er svære at sortere fra, fordi mikroplasten er så små. Derudover tænk over hvilke tabs du bruger til din opvaskemaskine.

 

Mange mødre bruger vådservietter til deres børn. Dem skal du også være opmærksom på. Brug bomuldsklude i stedet og vask dem dagligt sammen med babys andet kogevasketøj. Grunden til at jeg er så vild med mine bamboo to-go kopper fra min webshop er, fordi at mange to-go kopper indeholder plastik. Genbrug er super for miljøet. Hvor god er du til det?

 

Mere hjælp til at undgå plastik i kroppen?

Jeg synes, at du burde tænke over alt dette i fremtiden. Tænk over, hvor nødvendig den plastik, du køber, er for dig og din krop. Tænk på, hvad der sker for miljøet og for de næste generationer.
Husk at alt hjælper, selv den mindste lille ændring! Jeg har lavet et nyt forløb, der strækker sig over 3 måneder. Det vil hjælpe dig med at få nye vaner angående dit forbrug af plastik? Du vil på 3 måneder lærer at minimere dit plastik-forbrug og få en ny lille vane integreret om ugen. Det vil sige 12 nye vaner på 3 måneder. Det er nemt og overskueligt. Vi starter i august. Skal du med? Læs mere om forløbet her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nup min E-bog: “Slip dine symptomer nu”
Luk

Læs e-bogen: "Sådan slipper du af med dine symptomer. Tag mini-intolerancetesten og nup mine opskrifter!"

  • - Kan jeg slippe mine symptomer?
  • - Hvilke opskrifter anbefaler du?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - hvad gør jeg?