Philips slowjuicer

I dag skal vi snakke lidt om juicere. Jeg får mange spørgsmål om, hvilken slags juicer man skal investere i, og hvordan man får mest ud af sine frugter og grøntsager. Det kan være svært at finde frem til den rigtige maskine, hvis man ikke ved, hvad man skal gå efter. Jeg vil gøre mit bedste for at guide dig igennem denne jungle af juicere, og måske give dig en ide om, hvilken maskine du skal have stående på dit køkkenbord, da den kun har en bredde på 11 cm.

 

Jeg bruger selv min juicer i hverdagen, og ofte også sammen med mine klienter. Det er en del af min livsstil, og jeg vil ikke undvære min juice! Jeg er vild med, at jeg kan mærke hvordan jeg bliver fuld af energi, lethed og sundhed når jeg drikker juice.

 

I hverdagen bruger jeg min almindelige juicer, fordi det skal gå stærkt. Jeg juicer gerne til min familie og de gider ikke vente hele dagen på, at min dejlige juice bliver klar.

 

MEN

 

Når jeg skal være rigtig nørdet og super-duper sund, bruger jeg min slowjuicer, da den ikke producerer varme hvilket betyder at de enzymer, vitaminer og mineraler, som er i frugten og grøntsagerne ikke ødelægges.

 

Philips slowjuicer

Jeg har været så heldig at jeg har fået tilsendt en philipsslowjuicer3Philips Avance Collection Slowjuicer, som jeg har leget lidt med. Og nu får du mine tanker omkring den.

 

Min umiddelbare første tanke er, at den er meget kompakt. Den fylder ikke mere end min Nespresso kaffemaskine. Og de ser faktisk ret tjekkede ud, når de står der ved siden af hinanden.

 

Den er virkelig let at samle og meget nem at gøre ren. Når man har juicet, er det ikke altid sjovt at skulle gøre 1.000 forskellige dele rent. Men med den her juicer, går det ret stærkt. Klik-klik- og det hele er fra hinanden. Ind under hanen med det, og du er klar til endnu en omgang. Juiceren er god til at lave en meget næringstæt juice, da den laver en lille, men meget kraftig og lækker juice. Som navnet indikerer, er det altså ”slow” juicing, det tager en lille smule længere tid at få fyldt et glas op, men du får en juice som er meget powerful og fyldt med vitaminer og mineraler. I forhold til andre slowjuicere jeg har arbejdet med, larmer denne her Philips juicer ikke nær så meget.

 

Alt i alt er det er en rigtigt god slowjuicer. Den er simpel og nem at komme i gang med, den fylder ikke noget og den laver en dejlig juice. Den har et lækkert design, så hvis du vil have den stående fremme kan du gøre det med stolthed.

 

Teknisk om Phillips slowjuicer:

 

Phillips slowjuicer er designet til at presse så meget sundhed philipsslowjuicer6(antioxidanter, vitaminer og fibre) som muligt ud dine ingredienser.

 

Slowjuiceren gør det muligt at presse ingredienser, som normale juicer vil have vanskeligt ved. Denne fabelagtige slowjuicer indeholder en MicroMasticating-teknologi, der gør det muligt at presse vanskelige fødevarer såsom blade, bananer og nødder – jeg er vild med at den kan presse nødder, på den måde kan man lave en god mandeldrik.

Hvis du ønsker en mere fiberrig juice medfølger der et filter, som vil resultere i en tykkere juice.

 

Juicemaskinen indeholder en funktion, som gør at den får presset de sidste dråber ud af slowjuiceren, så intet går til spilde.

 

Derudover indeholder slowjuiceren en smart drypstopfunktion, så du slipper for at den står og drypper på dit køkkenbord. Herved kan du lade den stå fremme på køkkenbordet, hvis du kun ønsker at presse et glas juice af gangen.

Her har Phillips slowjuicer en praktisk tud, som gør det nemt at presse direkte ned i glasset.

 

Den har et lækkert stilet design, som gør at man kan have den stående fremme, derudover fylder den ikke meget på dit køkkenbord, som en ”normal” slowjuicer.

Hvis du ønsker at gemme din juicer væk i en skuffe, vil den heller ikke tage meget plads her, da den kan skilles ad og alle de løse dele kan være i frugtkødsbeholderen.

 

Skulle man også kalde den en smartjuicer? 😉

Philips juicere sælges online på philips egen online-butik, hvor leveringen også er gratis. De vejledende udsalgspriser for slowjuicere ligger fra 2299,- til 2799,- alt efter, hvilket model man vælger, og hvor man så køber den. Her er et link til Philips brede udvalg af juicere, bemærk ikke alle er slowjuicere. (Jeg får ingen penge for at du køber igennem linket her, det er bare en service til dig.)

 

Skal din juice tygges eller slynges?

 

Mange spørger mig om det er en god ide at investere i en slowjuicer eller om de skal holde sig til en almindelig centrifugal-juicer. Og hvad er egentlig forskellen på de to?

 

En juicer med centrifugal virker ved at slynge saften ud af frugten og grøntsagerne. En slowjuicer virker ved at ”tygge” og kværne frugten og grøntsagerne fra hinanden.

 

Men når du skal vælge hvilken slags juicer du vil købe, synes jeg at du skal tage udgangspunkt i dit niveau og dine ønsker. Hvad vil du med juicen? Hvor mange guldmønter er du klar til at slippe for en juicer? Har du tid til at slowjuice? Eller vil du lave juicen hurtigt og med lidt færre vitaminer?

 

Centrifugal-juicerphilipsslowjuicer2

 

Fordele

  • Den er billigere
  • Den er hurtig

 

Ulemper

  • Den larmer og er svær at rengøre
  • Den skaber varme, som betyder at juicen bliver iltet. (juicen skummer og oxiderer)
  • Du får mindre vitaminer og mineraler

 

Slowjuicer

Fordele

  • Den kan juice flere forskellige slags frugter, grøntsager og f.eks. nødder
  • Den udnytter al saften i frugten og grøntsagerne
  • Den producerer en renere juice
  • Du får flere vitaminer og mineraler

 

Ulemper

  • Den er dyrere
  • Den er langsommere

 

 

Er du ny i juicens verden, så foreslår jeg at du klikker på linket, hvor du kan få lidt inspiration til hvordan du kommer i gang med at juice, så du bliver sund med lækkerhed 😉

http://nicolepunzi.dk/juice-guide/

 

 

Juiceopskrifterphilipsslowjuicer4

Juice “Dolce vita”

  • 4 Gulerødder
  • ½ Sød kartoffel
  • 1 Citron
  • 2 cm Ingefærrod
  • 2cm Gurkemejerod

 

 

 

 

 

 

Juice ”Multi colori”philipsslowjuicer

  • 1 Pære
  • 2 Rødbeder
  • ¾ Rødkål

 

 

 

 

 

 

Juice Verdephilipsslowjuicer9

  • 1 Agurk
  • 1 Squash
  • 1 håndfuld spinat
  • 1 fennikel
  • 1 citron
  • 3 cm ingefær

 

 

 

 

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Jeg har været så heldig at få slowjuiceren fra Philips (tusind tak), så jeg kan teste den for dig.

Hvilken slowjuicer anvender du? Hvilken juice kan du bedst lide at drikke? Del gerne dine erfaringer i kommentar-feltet, så vi alle kan blive inspireret.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?