Kyllingesuppe

Supermad – Kyllingesuppe

Supermad er en række sunde madprogrammer, som jeg har lavet i samarbejde med Julie Zangenberg. Julie er min skønne veninde jeg deler min passion med.

Madprogrammerne udkommer løbende på Youtube i juni 2016 og juli 2016 og du kan finde videoen til kylligesuppe her og få adgang til de andre madprogrammer her. Jeg anbefaler dig at abonnere på kanalen, så du får direkte besked, når vi deler et nye program med dig:

 

Du kan se programmerne på din tablet, mobil, computer mens du står i køkkenet og laver mad. Det er ret smart. Her på min blog giver jeg dig opskrifterne, så du kan gemme dem eller printe dem ud.

 

Kyllingesuppe

Denne kyllingesuppe er langt fra en normal, lidt kedelig kyllingesuppe. Som Julie hele tiden siger, er det en suppe, der er perfekt på en lidt kølig eller kedelig, grå dag eller som en lille gave til den syge veninde. Den har så meget smag i sig og så er den super sund. Der er ikke noget bedre end når de to ting formår på bedste vis at supplere hinanden.

Suppen bidrager med en masse protein, friske krydderurter og grøntsager. Den er dermed super næringsrig. Det der giver suppen en fantastisk smag er dels Kombu tang og dels en hjemmelavet krydderbusk.

Kombu tang:

Kombu tang er japansk og har en let sødlig og salt smag. Tang indeholder umami, (den femte grundsmag) og er derfor super til at give retter ekstra smag. Kombu tang er tang med bid i. Stykkerne er ret store, men du behøver ikke at spise selve tanget. Det skal bare ligge i gryden og afgive en masse smag. 
Tang indeholder få kalorier og en masse proteiner, vitaminer og mineraler. 
Du kan bl.a. købe Kombu tang lige her

Krydderbusk:

En hjemmelavet krydderbusk bestående af tørret timian, rosmarin og laurbærblade er et must i en suppe. Den afgiver så meget smag og er samtidig super sund. 
Timian virker antibakterielt, rosmarin beskytter kroppen mod en masse sygdomme og frie radikaler og laurbærblade fremmer fordøjelsen. 
En dejlig, sund og smagsgivende cocktail til suppen.

I programmet bruger vi ikke hele kyllingen til suppen. Vi gemmer resten af kyllingen til en lækker kyllingesalat, vi deler i en anden video – ingen madspild her.

Opskrift – Kyllingesuppe

Til 1 stor gryde

• 1 hel kylling
• 3 løg, skåret i kvarte
• 3 porrer ( 3-4 cm skåret i stave )
• 3 gulerødder skåret i 3-4 cm.
• 4 fed hvidløg (skær ender af hvidløget og mas det)
• 3 Skalotteløg
• 1 bundt persille
• 1 1/2 dl olivenolie (stor gryde)
• Salt
Peber
• 2-3 stænger Kombu tang
• Vand

Krydderbusk:
• 1 bundt frisk rosmarin
• 1 bundt frisk timian
• 7 stænger Laurbærblade

Grøntsager til suppen:
• ½ squash
• 2 gulerødder
• Hvidløgspulver
• Chilipulver

Metode:

Opvarm løg og hvidløg i olien indtil de bliver skinnende.
Når løgene er svitset, tilsættes de andre grøntsager i gryden. 
Mens grøntsagerne svitses (ca. 15 min i alt) tilberedes kyllingen. 
Kyllingen krydres med salt og peber. 
Skær herefter først vingerne og lårene fra kyllingen. Herefter skæres et snit langs brystet , hvorefter brystfileterne tages af så tæt på benene som muligt. 
Resten af skåret skæres i stykker, så det kan være i gryden. 
Tilsæt nu kyllingestykkerne i gryden. 
Efter ca. 10 min dækkes det hele med vand. Hellere lidt for meget end for lidt. 
Tilsæt krydderbusk og tang. Krydderbusken bindes sammen med madsnor.

Kog det hele op og skru derefter ned så det står og simrer. Låget skal være af. 
Efter ca. 10 min lægges låret på og lad det nu simre 
Tilsæt 2 tsk. ekstra salt
Efter 20-30 min tjekkes det om brystkødet har fået nok. Har det fået nok tages det fra.
Suppen er klar efter 1 time, men den bliver bedre med tiden.

Tag kyllingekødet op af suppen og sig resten af suppen.
Det der er tilbage efter suppen er sigtet laves til fond.

Skær grøntsagerne ud og sauter dem på en pande sammen med olivenolie, hvidløgspulver og chilipulver.

Anret suppen og grøntsagerne i en skål og pynt med frisk persille.

Jeg håber, at du er lige så glad for denne suppe, som vi er?
 Sig til her i kommentarfeltet hvad du synes og del den med dine venner.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?