Juice guide

Juice guide for begyndere

 

At tilføje lidt frugt og mange grøntsager er afgørende for en sundere livsstil. Men det kan være svært at få de tilstrækkelige mængder i løbet af en travl hverdag, så derfor elsker jeg simpelthen juicing.

 

Jeg elsker letheden, og især den energi jeg mærker efter indtaget af en grøn juice.

 

Det er virkelig nemt at juice og også super sundt for din fordøjelse, dit energiniveau, velvære og din smukke hud. Der er ikke noget nyt i, at jeg elsker juicing. Det har du efterhånden nok forstået, og derfor får jeg også en masse spørgsmål om emnet. Men i bund og grund er det bare så fantastisk en vane, fordi frisk juice går direkte i din blodbane på 15 minutter, og du mærker et kick af energi.

 

Men først skal vi tale om hvilken en juicer jeg anbefaler, og lad os huske at vi taler om en begynder guide i dag, og ikke om hvordan jeg gør nu. Det handler om dig i dag.

Hvilken juicer skal du vælge, når du laver en juice?

 

Først skal du gøre dig helt klart, hvad du ønsker at bruge af “monetos” til at købe en juicer for. De er ikke billige.

Der er grundlæggende to forskellige juicers. En centrifugal juicer og en koldpresset juicer.

Der er fordele og ulemper ved begge, men de vigtigste afhænger af pris og næringsindhold af juicen.

En Centrifugal Juicer fra eksempelvis Phillips er billigere, Phillips-juice-maskine-for-begynderemen på grund af dens hastighed genererer den varme samt en masse larm, så nogle af dine grøntsager og frugter mister lidt næringsstoffer (enzymer).  Jeg synes, at en billigere centrifugal-juicer kan være en passende start for begyndere. Tænk: Bedre at få den lavet end ikke at få den lavet. Men nu har Phillips også lavet en ny slowjuicer, som slet ikke fylder noget og er super nem at opvaske, så igen, så kan du jo ligeså godt starte med en slowjuicer fra starten og få det bedste ud af det.

Jeg har selv en GastroBack og har haft min i 7 år og jeg elskede den. Nu er jeg mere til slowjuicere, da jeg har lært det med de andre først. Sage by Heston Blumenthal har lavet en ny forbedret udgave nu, så du kan bruge den både som juicer og blender. Det er smart for en nybegynder. Den er da et hit.

 

Spørgsmålet jeg ALTID får: Nicole, hvilken én er bedst? Jamen det kommer an på niveau, temperament, økonomi, design, smag osv. Men det jeg synes er interessant ernæringsmæssigt er, at vi skal tænke på luft (oxidation) og enzym-indhold. Enzymer ødelægges ved for meget varme. Næring ødelægges ved for meget luft. Så nu kommer det nørdede: Hvilken én giver mest næring? Det er et godt spørgsmål. For jeg er så heldig, at jeg bruger begge og elsker at bruge begge. Men jeg tænker, at centrifugal juicer er hurtig, så den når ikke at afgive så meget luft, som den langsomme, men derimod varmer den grøntsagerne, så enzymer bliver mindre tilgængelige i juicen og omvendt med den slow-juiceren. Det er jo interessant. Hvad er bedst? Ingen enzymer, men ingen iltet grøntsager?

 

You get my point?Phillips-slowjuicer

De er begge gode, men i dag skriver vi til nybegyndere og den person ville jeg anbefale en Sage by Heston Blumenthal, da den ligner den jeg startede med. Den er nem, pæn, hurtig, let at rengøre og du får det gjort. Jeg kender så mange med en Hurum, omega eller Wilfa, som ikke får dem brugt, fordi det ikke går stærkt nok eller de synes den er besværlig. Der handler det ikke om den sundeste udgave, men om at få det gjort. Hvad nytter det, at den står i køkkenskabet og støver? At motivationen er røget?

 

 

En koldpresset juicer som Hurum eller Phillips genererer ikke en masse varme,Hurom-juice-maskine fordi den langsomt “tygger” dine grøntsager, så du får mere næring ud af den. Derudover er den velegnet til at presse spirer, krydderurter og græs. Ulempen er, at den er dyrere og det tager mere tid at lave en juice, men man smager en stor forskel. Hurum koster mellem 2000-3000 kr og en Phillips lidt under 2000kr. Jeg er dog vild med den nye fra Phillips da den har enkelte dele til opvask og er super nem at bruge og opvaske. For mig gælder hele pakken. Det vil sige: funktionalitet, opbevaring, design og pris. Her vinder Phillips lige nu. Jeg skal nok lave et helt nyt blogindlæg snart om den nye Phillips.

 

 

Jeg har alle 3 og kan lide den ene af smag og den anden i hverdagens travlhed, så det er helt sikkert en smagssag. De passer i designet og er gode til begyndere og derfor nævnt. Der findes andre for øvede juice mestere.

Disse frugter er gode til at blande med grøntsager, når du laver en grøntsagsjuice.

Disse frugter er gode til at blande med grøntsager, når du laver en grøntsagsjuice.

 

Brug altid flere grøntsager end frugt. Tænk på en ration af 3 grøntsager og 1 frugt.

Ved at bruge for meget frugt kan du let stige dit indtag af for meget frugtsukker, som kan skabe en overbelastning.

 

Gode grøntsager til juice :

Gulerødder

Fennikel

Selleri

Agurker

Spinat

Kål

Ingefær

Persille

Rødbede

 

Gode frugter til juice:

Æbler

Pærer

Citroner

Lime

 

 

Sådan laver du din juice i 7 steps

 

★Juice guide for begyndere step 1:

Beslut dig for hvilken juice du ønsker at lave, eller beslut det når du er ude at handle. Ofte er det nemmeste at vælge de friske råvarer og tage den derfra. Men i starten er en opskrift nok for at tilvænne sig den nye vane.

 

★Juice guide for begyndere step 2:

Du handler dine grøntsager og frugter (et lille tip: få dem leveret igennem aarstiderne) Helst økologisk, da du så for kemikaliefri juices ind i kroppen.

 

★Juice guide for begyndere step 3:

Vask dine grøntsager og frugter og skær dem på et skærebrat ud i passende størrelser så de passer ned i presseren. Det er ikke nødvendigt at skrælle alle grøntsager, hvis du køber økologi, og kernehusene kan sagtens bibeholdes i f.eks. pærer, æbler med mere.

 

★Juice guide for begyndere step 4:

Tilsat en pose i beholderen bagtil, hvor pulpen bliver slynget ud, så du sparer en opvask af den del.

 

★Juice guide for begyndere step 5:

Put dine grøntsager og frugter op i røret og lad dem så skubbe hinanden ned. Jeg starter altid med de tørre ting først og de lidt mere vandede grøntsager eller frugter til sidst for at få alle næringsstoffer med.

 

★Juice guide for begyndere step 6:

Server juicen i et glas og skynd dig at rengøre/skylle din juicer inden resterne sætter sig fast.

 

★Juice guide for begyndere step 7:

Drik og nyd den med det samme og tilføj enten 1-2 isterninger, hvis den er for varm.

 

For ikke at gentage mig selv kan du se følgende blogs om juicing fra tidligere, som jeg har lavet:

Forskellen på hjemmelavet og færdig købt juice

Rødbede guide

Forskellen på en smoothie og en juice

Første trin til at starte en ny livsstil?

Jeg har også et online tema i min online klub om Juicing. Det kan du købe medlemsskab for her og få en masse andre temaer om rent vand, smoothies, glutenfri og mælkefri informationer, hvor du modtager det hele på videoer samt opskrifter. Læs om klubben her.

Opskrift:

 

Nem opskrift som samtidig er sund. Juice guide

Nem opskrift som samtidig er sund. Juice guide

 

Den hurtige nemme løsning til dage du er på farten:

 

Beet it er en rødbede juice, som er købt og den køber jeg også. En rigtig god juice til både begyndere og sportsfolk. Vil du bestille en kasse?

Beet it er en rødbede juice, som er købt og den køber jeg også. En rigtig god juice til både begyndere og sportsfolk. Vil du bestille en kasse?

 

Hvordan gik det med at juice? Del debatten med mig forneden og gerne på facebook🙂

Hvilke udfordringer? Hvad synes du om smagen. Ikke alle er til selleri. Så det kan udskiftes med stilken af en broccoli. Fantasien sætter ingen grænser. De første juices kan mislykkes, men de er sunde alligevel. Øvelse gør mester! James White produkterne findes med en masse smage, så der er ingen undskyldninger for ikke at juice den. God fornøjelse

 


  • Super guide Nicole – Tak 😀 Jeg ønsker mig så meget en juicer, men kan se at jeg nok hellere må spare sammen til en slow juicer, for jeg orker ikke at høre på flere larmende køkkenmaskiner 😉 Uhm, glæder mig allerede til alle de lækre grøntsagsjuicer jeg skal lave….

    • Kære Signe. Det lyder godt. Ja det er en super investring for livet og alle cellerne:-) Glæder mig til at høre om din juicing-succes.

  • Kære Nicole.
    Tusind, tusind tak for denne skønne, inspirerende og tilgængelige guide – der step by step, fortæller hvordan jeg kan juice.
    Det er så inspirerende, fordi du gør det i så enkelt et sprog, så jeg føler det er nemt at gå til. 🙂
    Jeg har ikke juicet før, og er absolut sikker på at jeg skal igang 🙂
    Især for en som mig, hvor morgenmaden er en udfordring, giver det rigtig god mening at drikke noget i stedet for, og som samtidig giver energi, og er sundt.
    Kærlig hilsen
    Helene
    http://www.rosendahlcoaching.dk

    • Helene, ja det er super at juice om morgenen. Især grøntsager og hvis du så pynter den med lidt frø som chiafrø eller hørfrø, så får du lidt proteiner med også. Lidt bund. I starten tager det lang til at vaske juice maskinen op, men når du bliver øvet, så tager det ingen tid, hvis du gør det med det samme imens grøntsagerne stadig er fugtige og lige til at skylle af.

      • Hej Nicole, jeg er også begyndt at juice <3 Jeg juicer for helbredets skyld, men tror også det gavner den mentale tilstand, at man tænker klarere og er mere fokuseret. Jeg har lagt ud med KUN at juice, for at det kan rense og nulstille fordøjelsessystemet ( det betyder så at jeg ikke spiser fast føde og at jeg heller ikke vælger at lave smoothies før lidt senere i forløbet ) Men så tænkte jeg at give hørfrø i juicene, men ved ikke om jeg skal lægge dem i minihakkeren først eller bare spises som hele frø? Jeg er altså i gang med at undgå fibrene, så hele fordøjelsessystemet lige kan slappe af og at kroppen kan komme af med affaldstofferne Eller er proteinerne også noget jeg skal vente med at tilføje til senere, for at kroppen kan koncentrere sig om detox??
        Jeg prøver at få fra 1.8 liter til 2,4 liter juice og resten er vand!

        • Lyder dejligt med en masse grøntsagsjuice. For at næringsstofferne og de fedtopløselige vitaminer bliver optaget i kroppen, så kan du tilføje hakket hørfrø fra et kaffekværn, for så får du gavn af omega 3 fra hørfrøene eller hørfrøolie. Fibre skal du ikke tage fejl af. De suger skidtet til sig og ender i toillettet. Pas på dig selv og pøj pøj!

          • Hej Nicole, tak for svaret. Dejligt at høre fra dig!! Jeg har valgt at køre hørfrø gennem kaffekværnen og tilføjer den juicen, så føler jeg også at jeg får lidt at tygge på. Men godt at det så kan hjælpe med at få affaldstofferne med ud, så må jeg bare køre lidt mere vand i mig.
            Jeg har ikke lavet så mange dage endnu, men jeg ved at problemet kommer med afføringen, kender du til eller har du prøvet nogen af metoderne til skylning af tarmen.
            Den nemmeste at gå til ville være at drikke varmt vand med himalaya salt som det første om morgenen så tror jeg det skulle virke meget godt. Men måske løber man så konstant på toilettet den dag? Jeg er interesseret i at lære om hjemmemetoden (lavementet) men ved ikke hvordan jeg skal gribe det an. Kan man finde udstyr på apoteket eller skal man gå igennem sin læge?

  • Hej Nicole

    Jeg har fået købt mig en god juice-presser og bruger den ind i mellem. Det var en knald god ide, det med at tage de vandede grøntsager/frugter sidst, så jeg kan få det hele med – det havde jeg ikke lige tænkt på.

    Hvordan gør du med spinat-bladende? Mine ryger næsten lige igennem eller sætter sig på siden, uden at blive presset med? Kan de “pakkes” på en eller anden måde?

    Det der ryger ud i den anden ende, pulpen tror jeg det hedder, hvad kan det bruges til? Og skal/kan man bruge det?

    Tak for de gode tips og link – dem kan jeg sagtens bruge som inspiration til at komme lidt i gang igen.

    Anja

    • Anja:-) Du putter spinatbladene i først og så den vandede grøntsag eller frugt bagefter. Giver det mening nu? Pulpen gemmer du til madlavning/bagning/brød/pandekager/frikadeller/æggekage/røræg/omelet. Det er jo alle de sunde fibre.

  • Hej Nicole….
    Mange TAK for denne SUPER gode Juice guide…Jeg laver selv juice et par gange om ugen…Samler altid, alt det sammen som ikke ser godt ud når man laver salat til aftensmaden…det kunne være toppen sellerien, stilken af broccolien, den første skive af agurken og den salat der er blevet lidt slatten osv 😉

    Dit tip med isterninger så juicen bliver mere kold – det er en super god ide 🙂

    Min udfordring er at bruge alt, så der ikke går noget til spilde…Har du nogle gode ideer til pulpen…Her kommer jeg ofte til kort og har så dårlig samvittighed over at smide det ud…Ved du om det kan det fryses og har du evt nogle opskrifter man bruge ?

    På forhånd TAK – Ønsker dig en rigtig god dag 🙂

    Kh Susan Lindhøj Mathiesen

    • Det lyder så godt. Dejligt at du allerede er sej til juicing, men at du fik noget ud af at læse juice guiden alligevel. Pulpen kan sagtens bruges til bagning – brød-boller-muffins, til fibre i din omelet, til frikadeller osv. Det kan sagtens fryses ned. Pøj pøj med det!

  • […] En god ide til både at få mere væske og samtidig en masse vitaminer og mineraler er at lave din egen juice. Mange har en saftpresser stående og samle støv hjemme på hylden. Min egen er kommet frem fra gemmerne og specielt i de perioder, hvor jeg ved, jeg får travlt, sørger jeg for at få masser af friskpresset saft af både frugt og grøntsager og booster på den måde mit overskud i hverdagen. Hvis du også gerne vil i gang med at lave din egen juice, så kan jeg varmt anbefale Nicoles juiceguide […]

    • Ja i hvert fald. Det er rigtig godt. Lad det lige stå et par minutter. Du kan ligge det i vand inden du juicer og så derefter tilføje chia-vandet i juicen, så de har nået at blive lidt slim-agtige. Når de er det er de bedre for fordøjelsen og detox-mekanismerne:-)

  • Tusind tak Nicole, for den inspirerende, nyttige og let tilgængelige guide til at juice:-) Der står ALT det jeg har brug for som begynder, og så giver den mig bare SÅ meget lyst til at prøve at juice.

    Kærlig hilsen Helene

    • Kære Maria. Fordele er at du får en masse grøntsager ind i kroppen, som du ville have svært ved at tygge dig igennem. Ulemper det er kun tiden du bruger på det, opvasken og så prioriteringen af økonomi. En juicer koster selvfølgelig penge men se det som en investering. Jeg har ikke regnet prisen ud per juice endnu. Tror det er meget individuelt. Det gode er at du kan juice de grøntsager du ikke lyster at spise eller kan nå at spise. Håber det giver mening og lyst til at gå igang med det.

  • hej
    Jeg skal starte på en juicekur i morgen i en uges tid eller to… Jeg skal drikke 1/2 liter 6 gange om dagen…
    Jeg kunne godt tænke mig at vide om det er totalt no-go at lave sin juice til hele dagen på én gang..? Jeg kunne godt tænke mig at lave det om aftenen inden det skal bruges, – og så er tanken at hælde det på halvliters flasker og sætte det på køl.. Jeg møder på job inden 7 hver dag, og jeg har ikke mulighed for at tilberede juice på jobbet…
    På forhånd tak for svar
    Mange hilsner Merete

    • Du kan sagtens juice dagen før. Tilsæt citron i juicen, så de andre grøntsager og frugter ikke oxiderer. Det er altid bedst at juice og drikke med det samme, men når du ønsker at juice alligevel, så kan det sagtens lade sig gøre alligevel. Bevar juicen i glas-flasker, så du ikke tilsætter BPA til juicen via plastflasker. Husk at lyt til kroppen og hvil dig også. En juice-cleanse kan være hård for nogle.

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
    Luk

    Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

    • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
    • - Hvad er cravings?
    • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?