Hvilken olie skal du stege i? Olivenolie eller kokosolie?

Olie

Vil du præstere?

Vil du give dine celler, som er indkasplet i olie det bedste?

Din hjerne?

Vil du være smuk?

YES, tænker du sikkert. Læs med her og bliv klogere:

 

Til vores kick ass foredrag gav jeg tilskuerne en seddel med hjem om gode råd til olier og stegning.

En af de ting, der kom mest bag på mig, da jeg læste på min kostvejleder uddannelse var, at jeg ikke vidste,  hvordan man steger rigtig på en pande, og at man aldrig har fået noget at vide om, hvordan man skal gøre det rigtigt.

 

Jeg havde godt nok set min far stege i smør/olivenolie i fordelingen 50/50 mange gange, og det gjorde jeg også, men hvorfor sad den viden ikke på min rygrad og hvorfor var der mange af mine venner og familiemedlemmer, der heller ikke vidste bedre??

 

Hvilken olie skal du stege i?

 

Hvad med kokosolie, rapsolie og hørfrøolie? Hvorfor var de ikke en del af mit liv. Jeg var jo en olivenoliepige.

 

Så her kommer en af mine bedste råd og aha-oplevelser, som jeg fik, da jeg begyndte at dykke ned i fedtsyrekæder og sammensætninger samt oxidering (iltning/harskning) af olier.

 

Olierne du vælger at lave mad med, skal være stabile nok til at modstå kemiske forandringer, når de opvarmes ved høje temperaturer, ellers risikerer du at beskadige dit helbred og dine dejlige celler. En af de måder vegetabilske olier kan forvolde skade på, er ved at konvertere dit gode kolesterol til dårligt kolesterol ved at ilte  (oxiderende) det. Det ønsker vi ikke – især ikke mig med dårlige metabolisme gener og risiko for hjertekarsygdomme.

 

Hvad med dine gener? Har du fået testet dem via mine dna-test?

 

Jeg synes, det er så spændende et område, men også et område fyldt med mangler, som jeg gerne vil lave om på.

 

Så her er mine gode råd til brug af gode sunde olier, hvis du steger.

Du skal vælge, når du steger olie:

 

Økologisk kokosolie. Kokosolie er fantastisk at stege i, hvis du absolut skal stege. Lad ikke ordet ” mættet fedt ” skræmme dig væk. Kokosolie indeholder laurinsyre, som er kendt for sin antivirale, antibakterielle og svampedræbende virkning.

 

Du kan også bruge olien på huden til at forblive smuk samt forblive længere mæt og det er en super energikilde, når du træner. Den har et hav af gode egenskaber, du ikke må gå glip af.

 

 

Hvis du ønsker at sautere din mad blidt, kan det gøres med koldpressede vegetabilske olier som olivenolie, macadamia olie, hvis du laver supper eller tomatsovs. Men varm ikke olierne op. Tilsæt straks løg, rosmarin, timian eller grøntsager, da det indeholder vand og antioxidanter.

 

Anvend IKKE koldpresset rapsolie, valnøddeolie, hørfrøolie. De er til kold brug over salater. Hørfrøolie er noget af det, jeg anbefaler mine klienter at bruge noget mere af, da det indeholder gode omega 3 fedtsyrer. Men som snaps eller i juice eller smoothies, lige før det skal drikkes og tilført til aller sidst.

 

Prøv at lynstege i vand eller brug ovnen med stor succes i stedet for at stege.

 

Jeg håber, du læser dette med omhu og gør det bedste for dine celler.

 

Kokosolie og hørfrøolie samt olivenolie er mine top 3 olier og jeg elsker kokosolie til min hud også. Kokosolie i madlavningen, hørfrøolie som en slags kold olie i juice, “snaps”, i min færdige smoothie eller blandet i mine hjemmelavede oliedressinger over min salat. Olivenolie over min færdigmad eller når jeg sautere noget kortvarigt eller over mine salater.

 

Så gå ud og køb de sunde olier, og få det sunde fedt til dine celler og hjerne. Husk økologisk og god kvalitet.

 

Her et ældre indlæg om olivenolie. Tryk her.

 

Kærlige tanker

Nicole

 

blogolier


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?