Gulerodssuppe

Supermad – opskrifter

Til jer der endnu ikke ved, hvad Supermad er, så er det en række madprogrammer, som jeg laver i samarbejde med Julie Zangenberg. Julie er skuespiller men også madnørd og madentusiast og vi har indgået et samarbejde for at kombinere sund mad med velsmagende mad. Ud af det samarbejde kom Supermad.

Madprogrammerne udkommer løbende på Youtube og du kan finde dem lige her:

 

 

Du kan se programmerne på din computer, mobil eller tablet mens du står i køkkenet og laver mad. Her på min blog giver jeg dig opskrifterne, så du kan gemme dem eller printe dem ud.
Raw-gulerodssuppe med krydderi knækbrød

Denne suppe er fantastisk og giga sund. Det er den ret, som vi valgte at lave til vores launch event for 100 mennesker på premieredagen. Folk var vilde med den. 
Som Julie også siger i programmet, så kan man godt blive lidt skeptisk og bange, når der står “raw” og nogle bliver endda skeptiske bare af at høre, at der står “suppe” på menuen.

Jeg slog benene væk under Julie. Hun elsker denne suppe og den er generelt et hit blandt mange. Da den er raw, er den super nem at lave og endnu sundere, end hvis den ikke var raw. Alle næringsstofferne er 100% bevaret og din krop elsker det!

Raw

Raw food betyder, at du spiser “rå” mad, der ikke er opvarmet end mere til 42 grader maks. Du koger, steger, griller, damper og bager altså ikke. Derfor er raw food selvfølgelig også vegetarisk mad. Det er ikke noget nyt fænomen. Mennesket overlevede jo mange mange år, før vi opfandt ild og kunne opvarme maden. 
Når maden ikke tilberedes bevarer det alle sine ingredienser og er dermed i sin sundeste udgave.

Denne suppe er rig på sunde fedtstoffer og antioxidanter. Din hud, hår, hjerne og immunforsvar vil derfor elske dig og give dig masser af energi. Den smager himmelsk.

Knækbrødet er fyldt med mineraler og sunde fedtstoffer og indebærer en masse kerner. Det er glutenfrit og smager af ekstrem meget.

Opskrift til gulerodssuppe og knækbrød

2 små tomater i små skiver
1 forårsløg i små tern
2 spsk hakket koriander
1 avocado
2 spsk presset limejuice
2 dl gulerodsjuice
3 dl kokosmælk
1 dl vand alt efter konsistens der ønskes
1 tsk havsalt
Peber efter smag
½ tsk cayenne peber

 

Krydderi knækbrød

3 dl sesamfrø
2 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 1⁄2 dl boghvedemel
1 dl quinoamel
1 spsk loppefrøskaller
1 tsk natron
1 tsk havsalt/himalaya salt
2 dl vand
1 dl olivenolie
1 tsk ingefær pulver
1 tsk gurkemeje
1/2 tsk cayenne peber
2 tsk tørret brændenælde te/grøn te
2 tsk tørret oregano
Start med at lav knækbrødet. Tørprodukterne blandes sammen i en skål og olie og vand tilsættes. Rør godt rundt.
Hæld massen ud på en bageplade med bagepapir. Læg endnu et styk bagepapir over massen og brug det til at mase masen ud. Brug en flaske til at rulle det ud eller en bagerulle. Dejen skæres i passende stykker. Det kan være svært pga. græskarkernerne.


Sæt knækbrødet i ovnen på160 grader og bag det i ca. 20 min.

Mens knækbrødet er i ovnen laves raw-suppen.
Blend alle ingredienser sammen på nær avocado, persille/koriander.
Pynt suppen med avocadotern, koriander, ærteskud, forårsløg i tern og chili i tern. Dyp olivenolie ovenpå suppen.
Spis suppen sammen med knækbrøddet.

Kan du lide denne suppe? Kunne du finde på at lave den igen? 
Skriv gerne en kommentar her nedenunder og fortæl mig, hvad du synes og hvordan du laver raw suppe.


  • Har lige set din skønne video søde <3

    Skal så meget ha afprøvet den gulrerodsuppe imorgen aften – mums! Jeg sidder og drømmer mig til næste detox-forløb, med alle dine guldkorn og sunde tips!

    Rigtig lækre videoer I har lavet! Glæder mig til at se de næste! 🙂

    Møsser C

  • Hej Nicole og Julie

    Det ser toplækkert ud og jeg har nydt at se jeres video.

    Jeg skal lige høre hvor mange personer, portionerne er til? Synes ikke jeg kan se det?
    Er ved at lave indkøbsliste til suppen, for den skal prøves i dette varme vejr, hvor man bare ikke har lyst til alt for varm mad.

    Pøj pøj med alt…i er sgu dygtige.
    Anja

    • Tusind tak Anja. Fedt det kan inspirere dig. Så spændende, hvad du får lavet og om du kan lide sommer-suppen.

      Den er genial til varmt vejr. Opskriften passer til 2 personer, som vi laver på videoen. Vi er nemlig 2 der spiser den, som du kan se på alle videoer.

      Tusind tak for al rosen. Det betyder mere end du tror. TAK-TAK-TAK

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
    Luk

    Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

    • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
    • - Hvad er cravings?
    • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?