Glutenfri Granola

Supermad – opskrifter

Supermad er en række sunde madprogrammer, som jeg i samarbejde med Julie Zangenberg, skuespilleren og madentusiasten har lavet for at inspirere dig at kombinere sund mad med velsmagende mad.

Madprogrammerne udkommer løbende i juni og juli 2016 på Youtube. Du kan finde videoer og how to lige her:

 

Du kan se programmerne på din computer, mobil eller tablet mens du står i køkkenet og laver mad. Her på min blog giver jeg dig opskrifterne, så du kan gemme dem eller printe dem ud.

Cashewyoghurt med hjemmelavet glutenfri granola

Granola
Vi har valgt at lave granola fordi det smager godt, giver noget knas og så indeholder det sunde ingredienser. Da du selv laver det, har du styr på, hvad der er kommet i og kan minimere det tørret frugt, hvis du ønsker en mindre sukker-holdig variant. Mine børn elsker tørret frugt og det er en metode til, at jeg får nødder og kerner i dem ved at lave denne granola. Jeg er selv ikke en sukkergris, så jeg kan lide denne granola med mindre tørret frugt. Men jeg synes det er en genial måde at få kanel på, da det virker på cellemembranerne og beskytter de ”låse” vi har til at få sukkeret ind i vores celler. Så alle steder man kan drysse ceylon kanel i maden er et hit for cellerne. Og HUSK at det skal være ceylon kanel. Det er det sundeste.

Granolaen smager godt på din smoothie, grød, yoghurt eller bare sammen med din mælk. Den indeholder en masse næringsstoffer, som kan være svære at få indført. Granolaen mætter og indeholder gode fedtstoffer, fibre til fordøjelsen, mineraler og vitaminer, proteiner og kulhydrater. Den mætter og holder dig kørende i et par timer. Det er godt for mæthedsfølelsen og ønsket om at få mere næring i hverdagen. Det kan nemlig holde sig i en glasbeholder i 1 uges tid.

Jeg elsker granola fordi mine børn så kan hamstre mad, når jeg ikke lige er der eller har travlt. Så ved jeg, at de tager noget med næring i også når de er lækkersultne. Jeg bruger det, når jeg har travlt og så står det bare og venter på mig. Ofte så bliver det spist hurtigt, fordi det er så lækkert. Mine børn kan selv blande den granola de ønsker at lave og derfor ved jeg, at de spiser det, når de selv er med til at bestemme indholdet.

Cashewyoghurt med acai

Der er desværre rigtig meget sukker i mange af de yoghurts, som du køber i supermarkedet. Skjult sukker og det kan vi ikke lide. Så kan vi nemlig ikke selv styre vores sukkerindhold, hvilket ender med at vi indtager alt for meget. Derudover er det svært at finde sundt yoghurt. Jeg og min familie spiser ikke mælkeprodukter. Der er selvfølgelig med tiden kommet et stort udbud af soya yoghurt, men det indeholder desværre bare meget sukker og i længden er soya heller ikke så godt i alt for store mængder.
SKAL jeg absolut købe noget yoghurt på farten, så plejer jeg at købe kokosyoghurt hos Helsekostforetningen.

Cashewyoghurt er dog den bedste yoghurt i verden. Den er nem, sund, hjemmelavet og smager HIMMELSK!

Grunden til at man bruger cashewnødder og ikke andre nødder er, at cashewnødder indeholder en naturlig sødme. Mandler, hasselnødder og andre nødder har det med at være lidt bitre- og det vigtigste er jo stadig, at maden er velsmagende – ikke kun sund.
Derudover er cashewnødder jo hvide og derfor får man en yoghurt, der ikke afviger så meget fra en normal yoghurt.

Cashewnødder indeholder en stor mængde jern, kalium og zink. 
Zink er vigtig for vedligeholdelse af celler, immunforsvaret og giver flot hud og glansfuldt hår. 
Kalium hjælper bl.a. på et sundt blodtryk og god væskebalance.
Jern transporterer alt ilt rundt i kroppen – fra hjertet til hele din krop.
Mælkesyrebakterier er gode for din mave. De kaldes også probiotika. De hjælper dit immunforsvar og er med til at slå de dårlige bakterier af vejen. Din tarmflora har betydning for din velvære, din opførelse og dit helbred. Et super vigtigt element i din daglige kost du ikke må glemme. De kan tages som tilskud at sove på hver aften, hvis du ikke lige får dem ned i en yoghurt du har lavet. Jeg drikker mine med lidt vand inden sengetid.

Opskrift til cashewyoghurt og hjemmelavet glutenfri granola

Granola
• 2 dl græskarkerner

• 2 dl kokos chips

• 2 dl hele boghvede gryn (skyllet, spirret og gerne tørret i ovn eller dehydrator) eller boghvedeflager/havregryn for en nem version)

• 2 dl solsikkekerner

• 2 spsk citronsaft

• 1 tsk kanel

• 1 tsk vaniljepulver

• 1/4 tsk salt

• 1 dl rosiner

• 1 dl gojibær

• 2 dl mandler

• 1 tsk kardemomme

 

Metode

Hak mandlerne groft og bland alle ingredienserne sammen. Tilsæt dadelpastaen og rør godt rundt. Læg blandingen på en bagepapir på en bageplade og sæt det i ovnen ved 150 grader i 15 minutter.
Daddelpasta
8 bløde dadler
8 bløde dadler blandes med 4 spsk vand
(tag lidt vand af gangen). Husk at fjern stenene fra dadlerne.

Cashewyoghurt

  •  2 1/2 dl cashewnødder (udblødt i vand i minimum 6 timer)
  • 1 1/2 tsk Lecithin Granulat fra mærket Biosym
  •  1 1/2 tsk loppefrøskaller
  •  2 1/2 dl vand
  • 3 spsk citronsaft
  • Knivspidssalt
  • 2 spsk agavesirup
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk acaipulver

(Hvis muligt 4 kapsler mælkesyrebakterier. Tilsættes disse skal der 1 1/2 spsk agavesirup i i alt)

Blend alle ingredienserne sammen så det får den rette, cremede og lidt tykke konsistens. Yoghurten smager bedst, hvis den er afkølet, så stil den gerne i køleskabet eller lav den aftenen før for bedste resultat.

Pynt yoghurten med granolaen og friske bær.
Hvad siger du? Er du ikke også HELT vild med denne opskrift? Fortæl mig gerne i en kommentar hvad du synes! Din maven bliver i hvert fald glad.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?