Giver du dig lov til dig-selv-tid?

 

Jeg har de sidste dage vendt tanken om sundhed. Talt med klienter om hvorfor de skal prioritere at handle sundere ind og bruge lidt mere ekstra tid på madlavning og opvask. Hvad er det, der gør at man vælger at passe bedre på sig selv, og hvorfor er der nogen, der ikke gør? Hvad er udfaldet? Hvorfor glemmer vi det? Hvorfor lytter vi ikke? Hvorfor lærer vi det ikke? Hvorfor er det ikke en pligt?

Når jeg løber min tur og øver mig i min vejrtrækning (som jeg er elendig til), så tænker jeg: Hvad er det, der gør, at vi holder os fra at passe på os selv? Hvorfor glemmer vi det? Hvorfor prioriterer flere ikke at passe og elske dem selv? Jeg er selv sådan en giver. Jeg har en skygge på egoisme. Jeg vil gerne bidrage og give, så jeg kan servicerer alle andre end mig selv. Det giver jo ikke mening. Hvordan endte jeg sådan? Jeg er heldigvis blevet klogere…..Hvordan skal jeg passe på andre, hvis jeg ikke passer på mig selv først?

 

Vågner du også op tidligt om morgenen og styrter ud af døren?

Haster du på gaden og håber du, at du vil nå på arbejde til tiden?

Skynder dig til frokost eller måske glemmer du det og køber en billig snack fra automaten?

Du kommer hjem fra arbejde, du er opbrugt og føler, at du ikke er så sund?

Kører du på autopilot og bare ordner alt det praktiske uden at skænke dig selv en tanke?

 

Uden markant at ændre dit liv omkring dig, så er der måder at finde frem til en sund livsstil. Du må finde DIN tid.

Kender du også det, at du skænker op til alle andre end dig selv?

At du laver mellemmåltider eller morgenmad til alle andre i familien, men glemmer selv at spise, fordi du er så koncentreret om at hjælpe andre?

 

Sådan er jeg, og jeg har altid været sådan INDTIL for nogle år tilbage. Jeg tænker altid på alle andre jeg har kær end mig selv, og det er jo netop her problemet opstår. Jeg ved jo godt, hvad der er sundt, og jeg lærer alle andre om sundhed og opdrager mine børn. Men hvordan er det lige, at jeg skal være selvstændig sundhedscoach, hvis jeg ikke også tager mig af mig selv?

Det har jeg heldigvis lært, inden jeg startede denne rejse. Jeg fik mig en lærestreg, da jeg var selvstændig butiksejer. Jeg fik et epileptisk anfald og lægerne fandt en hjernesvulst på mig. Alt var galt, og jeg var stresset og måtte lære at passe og elske mig selv først, inden jeg kunne være mor, kone og selvstændig. Det var faktisk en lærestreg, og noget som jeg har taget med mig i bagagen. Men svært fordi jeg ”bedst” (tror jeg) trives med at servicere andre end mig selv.

 

Så hvis du nu går rundt som mig og servicerer alle andre og lige glemmer at træne, nusse dig selv, lave din sunde mad og faktisk spise den, så hjælper det altså ikke noget, at du siger, du ved så meget om sund livsstil og gør det for andre, hvis du ikke selv går vejen. Så nu kalder jeg min tid for Nicole tid og det er især vigtigt, at jeg holder mig til Nicole tid, selvom jeg elsker at hjælpe min familie og mine klienter.

 

Så mit budskab i dag! Det er vigtigt og en pligt, at passe på dig selv via træning, sund mad, kærlighed, søvn og forkælelse. Uden det har vi intet. Uden de elementære ting har vi INTET liv. Så lev livet også selvom du har pligter. Der er ingen er er superman eller superwoman i hvert fald ikke et hel liv. Så hvis du vil yde optimalt og have optimal skønhed, så koster det dig altså dyrbar luksus tid at nusse dine celler og passe på dem. Alt andet ville da være egoistisk ikke at gøre. Der er så mange som regner med dig og elsker dig, så du bliver nød til at bruge tid til at pleje dine celler.

VIVA LA VITA BELLA CON AMORE, PASSIONE E BUONA SALUTE!

 

Kærlige hilsener,

Nicole

evaforedrag2

 

 

 

 

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?