En balancegang

 

Hvordan lykkes det nogle mennesker at spise sundt og leve en sundere livsstil og udstråle sundhed og styrke imens andre altid må kæmpe i årevis?

 

Kender du det? Og kender du de typer, der altid drikker og spiser usundt uden at tage på eller blive syge?

 

Det handler ikke kun om viljestyrke….. Det handler også om miljømæssige og sociale parametre for ikke at glemme DNA og gener.

 

Hvad er forskellen mellem succes og fiasko?

 

Sandheden er, at det ikke behøver at være så svært og kompliceret, som de fleste mennesker går og tror, det er. I virkeligheden handler det om enkle metoder for at blive en succes sammen med en god portion tid, accept, tålmodighed, hjælp og eventuelt en dna test hos en dna life behandler.

 

Efter flere søde spørgsmål og mails kan jeg garantere, at det kan lade sig gøre at nå dine sundhedsmål. Men det kræver, at du er villig til forandring og gode resulater. Ud fra disse spørgsmål og mails jeg har fået er jeg blevet inspireret til at blogge lidt om det og dele mine tanker med dig i dag, især nu hvor jeg skal på DNA life kursus hos Nordic Clinic i weekenden.

 

Jeg skal certificeres som DNA life behandler 1 september. Jubi det bliver  fedt. Jeg glæder mig som et lille barn. Endnu et brugbart værktøj. Lad mig være den nørd, der har styr på de genetiske koder, nukleotider, alleler, genotyper, wildtype, heterozygot, homozygot, SNP, genmutationer og behandlingstrategier…….Det er mit nørde-område. Du skal bare stå i dit køkken og nære dig selv på den bedste optimale måde, så du kan nyde livet med de bedste muligheder, imens jeg sørger for det biokemiske inden i kroppen, så jeg kan vejlede dig bedst muligt.

 

Jeg har tidligere skrevet om motivation, så nu deler jeg lidt nye anderledes tanker med dig. Det kan godt være, jeg gentager mig lidt engang imellem, men jeg håber på, du har forståelse for at jeg både er lidt nørdet og meget entusiastisk omkring at lære dig at leve sundere.

 

Når jeg kan, så kan du også. Tro mig uanset hvad du er bygget af og hvad dine erfaringer og problematikker er.

 

Hvilke mål sætter du dig?

 

Er de for store eller for krævende?

 

Hvem hjælper dig med at lære om sund ernæring?

 

Ingen lærer en ny livsstil overnight. Desværre. Du skal arbejde og have lysten til det.

 

WORK, WORK, WORK AND LEARN men ikke uden hjælp! Det var i hvert fald min vej og mine erfaringer at små skridt giver succes. Succes med at lykkes, succes med at se sexy og powerfuld ud indvendigt som udvendigt.

 

Sund kost handler ikke om alle mulige strenge filosofier, som er urealistiske for dig som person. Du skal gøre op med dig selv, hvad du ønsker, og hvor meget du ønsker?

Er det:

Mere energi?

Bedre humør?

Forblive sund?

Smukkere glød?

Optimal ydeevne?

Tabe et par kilo eller lære om sund ernæring?

 

Det gælder om, at du finder din vej og lærer nogle sunde basisretter og bruger dem i din hverdag. Små skridt af gangen. Add, add, add (tilføje) , og med tiden, også selv om det måske går lidt langsomt, vil du mærke, at du vokser med opgaven og derigennem oplever den nye glæde, energi og velvære ved at spise din nye kost.

 

Vidste du godt at hver gang du tager et skridt frem i din sundhedslivsstil, at du glemmer med tiden at du har taget skridtet? Det er min erfaring fra mine klienter. Noget de har lært af mig, som de ikke gjorde før, er nu blevet en vane og de føler stadig de er på vej på deres sundhedsrejse. Men tror mig – jeg er stadig på vej mod min sundhedsrejse. Jeg kan også blive sundere. Så det handler altså om små skridt og selvudvikling.

Jeg er sikker på, du også ønsker et liv i forandring med spændende oplevelser og smukke lækre måltider som nærer dig, ikke sandt?

 

Vær ikke bange for at få hjælp udefra! Du har kun dette ene liv måske, og det handler om at være god ved sig selv, så du kan modstå forandringerne i miljøet og den traditionelle madkultur. Uanset hvordan min krop vælger at reagere på mit indre og ydre miljø, så er det mit ansvar at føle jeg har gjort mit bedste og stadig kæmper i fremtiden for, at jeg ved at jeg i det mindste ikke kunne gøre meget bedre. Det vil i hvert lindre mit indre. Men jeg kan ikke pleje mig selv uden hjælp. Jeg har også brug for selvudvikling og hjælp til at være sund. Så accepter at ingen er lavet af super gener hele vejen rundt. Der er altid noget der kan forbedres. Men wow hvor er det fedt ikke at stå i kø på apoteket efter medicin eller lide af betændelser og alverdens problemer, som jeg i hvert fald led af.

 

Jeg tror på, at du kan sætte dig et mål, der passer til dit liv og ingen andens, og det handler om at være målrettet og forstå at moderation er nøglen til din succes. Altså balancegang.

 

Jeg elsker ordet balance. Målet med en sund kost er, at udvikle den efterhånden som du lærer, hvad det vil sige og betyder på din krop at spise sund mad. Det handler om vedligeholdelse. Så mådehold er lig med balance.

 

Find din balance og sæt din krop i balance.

 

Mit koncept er små skridt i stedet for svære drastiske forandringer. De drastiske forandringer er til dem, der er meget syge og har meget få chancer for at overleve, og det er klart, at hvis man når så langt, så er mange villige til at prøve alt og dermed også gøre noget drastisk. Det er nok lidt det der skete med mig. Konceptet med de små skridt er for dig, der dag ind og dag ud går med små skavanker, og det er her, at du skal gå imod gradvise ændringer, og give dig tid til at lære, udforske, lede, finde, handle, smage og prøve dig frem. Det tog også en rum tid for mig, og jeg lærer stadig en masse nyt, da jeg elsker sund ernæring og jeg holder mig hele tiden opdateret. Men nu er jeg på de små skridt og elsker at tage nye små skridt.

Hvis du er engageret så vil din sunde livsstil blive en realitet meget hurtigere end du tror.

 

Du kan sagtens leve sundere med små tilføjelser i din hverdag. Du behøver ikke at vide så meget om kost, som jeg gør. Det vigtigste er, at du er tilfreds med dig selv og din fremtid. Jeg har prøvet vejen og kan hjælpe dig til at få succes med din vej udfra mine oplevelser og erfaringer.

 

Ingen er perfekte og heller ikke jeg. Der kommer dage, hvor du mister al motivation og sund fornuft bare forsvinder og det er her de dumme tanker ryger gennem ens sind: Jeg er ikke god nok, jeg kender ikke de sunde opskrifter, jeg dur ikke til at stå i et køkken, jeg har ikke tid til at lave mad, osv. osv. Dem SKAL du vinke farvel til, når de kommer. FARVEL. Det gør jeg, når jeg har dumme negative tanker. Men her skal du ikke føle dig alene, her skal du ud med dine tanker til andre, og jeg tør væde på, at det er alle de dumme dæmoner, der taler til dig, så i stedet for at lytte til alle de dumme demotiverende tanker, skal du i stedet sende de gode tanker til dig selv, så de dumme tanker automatisk ryger ned i skraldespanden – det gør mine i hvert fald. Jeg har også ting jeg er mindre god til, men jeg gør mit bedste og accepterer mine valg.

Vidste du, at negative tanker er noget af det mest usunde for kroppen?  Dit miljø (altså tanker, opførsel,stress, kemikalier, livsstil, usund ernæring) er den vigtigste faktor for din livskvalitet og det handler om balance her.

 

For mig handler balancegang om viden. Jeg kender mange af de gavnlige fordele de sunde fødevarer har og derfor kan jeg slet ikke lade være med at få de sunde egenskaber ud af min mad. Så hold dig opdateret igennem dit netværk, via blogs, nyhedsbreve, facebook, instagram, pinterest osv….Der er et hav af inspiration, hjælp og viden, som kan gøre dig stærk og motiveret samt ikke mindst sundere, stærkere og mere sexy.

 

Hver en lille ændring du fortager dig – tæller!

 

Dagens magiske trick der skaber resultater og min egen lille hemmelighed til dig er:

Visualiser hver dag foran spejlet og hæng gerne et billede op af dig selv eller af noget der betyder sundhed for dig og se dig selv nå dine sundhedsmål som et slags vision board.

 

For mig er sund kost en masse fantastiske farver i mit køkken. Sundhed handler for mig om friskhed, power energi, glæde, optimal ydeevne og skønhed.

Jeg har lige fået denne tekst fra min veninde og jeg kunne ikke lade være med at putte den på min blog og på et billede. Se her:-)

citat 

 

Meget klog veninde. Tak Semra for det fine citat!

 

Det der tæller er at komme ud i køkkenet og lave en sund grøn juice, lækker salat eller nærende dessert, så du kan føle dig sexy indeni. Når du gør det, kan du helt sikkert også klare at synde lidt. Men når du er sexy indeni, så skinner det igennem udenpå. Find det du kan lide at tilføje, hvad enten det er en grøntsagsjuice, sund smoothie eller lækker farverig salat.

 

Jeg vil nu nuppe mig en grøntsagsjuice og håbe på at du nød at læse med og allerede nu tænker på din balancegang!

 

Du er chefen i dit liv!

 

Stay tuned!

 

Juicy sexy balance hilsener,

Nicole


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nup min E-bog: “Slip dine symptomer nu”
Luk

Læs e-bogen: "Sådan slipper du af med dine symptomer. Tag mini-intolerancetesten og nup mine opskrifter!"

  • - Kan jeg slippe mine symptomer?
  • - Hvilke opskrifter anbefaler du?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - hvad gør jeg?