Detox i hverdagen

 

Her får du del 2 af mit succesfulde webinar jeg holdte online om Detox Do´s and Don´t´s om hvordan du kan detoxe i hverdagen. Du kan læse del 1 af webinaret HER.

 

Når vi taler om detox, så opfordrer jeg dig til at tappe ind på din intuition og føle, hvad din krop har brug for. I stedet for at chokere systemet med detox eller slankekure, ønsker jeg, at du skal fremme en gradvis og en langsom sikker protokol for, hvordan du effektivt kan rense din krop. Prøv at indarbejde en eller alle af disse måder at detoxe på, så det danner sunde vaner i dit liv lidt efter lidt og skridt for skridt.

Disse metoder giver dig en forsigtig og sikker måde du kan afgifte kroppen dagligt på, uden at du gør noget ved kroppen, som du ikke ved noget om, og som i sidste ende ender med at være usundt.

 

Detox tips:

DO´S:

  • Detoxe lidt hver dag er altid godt
  • Rejs væk når du detoxer rigtigt, der findes mange skønne detox rejser

Detox i hverdagen

  • Gør det sammen med andre
  • Søg professionel hjælp
  • Sæt dig godt ind i detox, hvis du vælger at gøre det alene
  • Drik rent vand
  • Detox i hvert fald 1 gang om måneden med rene økologiske grøntsager og grønne juicer
  • Når du er i byen eller til fest, så kan du dagen efter tage en detox dag med grønne juicer, smoothies, chlorella tabletter og spirulina tabletter. Så gør du noget godt og hjælper kroppen tilbage igen
  • Lav kun detox, hvis du ønsker en sund livsstil som holder
  • Spis/tag Probiotika (mælkesyrebakterier)– husk at 70% af immunforsvaret sidder i maven(tarmene)
  • Drik/spis som du lyster og husk, der er ingen trang. Kroppen har ikke brug for tvangstanker og forbud. Detox af lyst
  • Husk altid en før-nedtrapning og efter-optrapning af dine dårlige madvaner eller de tunge fordøjelige fødevarer

 

DON´Ts

  • Tro ikke du er sund, hvis du detoxer to gange om året og så spiser usundt resten af året.
  • Gør det ikke alene, følg ikke bare en bog, hvor du ikke taler om dine følelser til andre

Detox i hverdagen

  • Drik ikke vand fra plastik
  • Start ikke på en detox uden at du har holdt en stille nedtrapningspause fra kaffe, sukker, salt, kød, junk osv. Det er for stort et chok for kroppen bare at detoxe fra en lang årrække med dansk hverdagskost
  • Hvis du ikke mærker lysten så lad være med at detoxe

 

Selv når du spiser sundt vil du være fyldt med kemikalier inde i kroppen. Det tager år at rense ud. Skridt for skridt. Jeg startede for 5 år siden med at detoxe lidt i hverdagen og tilføje sunde vaner. Jeg er stadig i proces, så tro ikke at jeg gik fra min daværende kost til min nuværende på en ferie, en uge eller en måned. Det tog sin tid, og jeg lærte lidt mere hen ad vejen om sund livsstil.

 

Jeg detoxer lidt hver dag, og de travle dage drikker jeg en Active Green te, en grøntsagsjuice on the go eller frisk presset citron i varmt vand om morgenen. Jeg ved hvad min krop vil have, men også hvilke madvarer der udrenser, så dem går jeg efter. Jeg pynter hverdag min mad med friske krydderurter. Nogle dage små detoxer jeg bare 1-2 gange om dagen og andre dage flere gange, hvis tiden og lysten er til det. Men jeg kan ikke leve uden. Jeg er meget sensibel, og jeg vil ikke være alvorlig syg igen. Jeg har langsomt lært min krop at kende og arbejder stadig med at blive klogere på den.

 

Forskel på juice detox og smoothie detox:

 

Jeg anbefaler, at du drikker juice i din hverdag, og når du detoxer, skal du gøre en kombi efter min mening, da jeg selv har det bedst med fibre.

Smoothie detox holder dig mere mæt pga. fibre.

Men mit bedste råd er at variere, og at prøve både det ene og det andet, så du selv mærker forskellen. Du er den allerbedste til at vurdere, hvordan det mærkes i din krop.

 

Detox i hverdagen

 

Der er specifikke fødevarer, der hjælper dine celler til at udrense effektivt. Sund mad er er powerfuld medicin som lægekunstens fader Hippocrates sagde: Let you food be your medicine and your medicine your food.

 

Jeg anbefaler dig at implementere ændringer langsomt. Detox med rigtig mad i din hverdag er noget jeg går meget op i. Den nemmeste måde og mest effektive er faktisk at holde din krop i skak med at inkorporere flere udrensende fødevarer i din daglige kost. Her kommer power detox fødevarer ind i billedet, og som jeg elsker meget.

 

Der er ingen undskyldninger – Du kan sagtens detoxe dagligt uanset dit niveau.

 

Detox i hverdagen med vand

 

Drik mere vand. Vand er virkelig den mest vitale ressource for din krop. Det giver energi, hydrering, og hjælper dine nyrer med at transportere affaldsstoffer ud af dine celler. Vand fremmer også de sunde tarmfunktioner og udskiller giftstoffer gennem huden. Et tilstrækkeligt indtag for mænd er ca. 3 liter (omkring 13 kopper) om dagen. Det gennemsnitlige indtag for kvinder er 2,2 liter   (ca. 9 kopper). Brug vandfilterkander, og kul i dit vand for mere rensende effekt.

 

Detox i hverdagen med citroner

 

Tilføj citroner til din vand. Når du vågner op om morgenen. Varmt kogt vand i et glas og press en citron ned i. Citron afbalancerer kroppens pH, stimulerer fordøjelseskanalen, renser blodet, og styrker leveren og indeholder C-vitamin, som er en af de mest afgiftende vitaminer. Citroner indeholder også et væld af mineraler og antioxidanter, der forbedrer udseendet af din hud. Der er utallige fordele ved denne fantastiske superfrugt. Jeg elsker dressing af citron og blander det simpelt med kvalitetsolie. Jeg bruger også C-vitamin terapeutisk, og i store doser kan det hjælpe med at befri tungmetaller.

 

Detox i hverdagen med hvidløg

 

Den er meget værdsat i mange køkkener og kulturer og også forbandet af mange, men hvidløg har powerfulde detoxende egenskaber og forskellige svovlforbindelser samt den er antibakteriel. Den understøtter fordøjelsesenzymer i leveren og har et vigtigt element i produktionen af glutathion, som er moderen af alle antioxidanter. Så tag ikke fejl af hvidløgs power. Vær OBS om du kan tåle rå hvidløg. Nogle har intolerance overfor hvidløg og får luft i maven.

 

Detox i hverdagen med grønne grøntsager

 

Spis dine grøntsager og juice dine grøntsager hver dag. De er så healende og udrensende som noget kan være. De indeholder klorofyl et kraftfuldt udrensende næringsstof og meget kendt for at modvirke gifte i kroppen.

Jeg elsker juicing og elsker effekten af at få næringsstoffer ind i blodbanen direkte – på under 15 minutter. Rå grøntsager fremmer cellevækst og udrenser, især løg, kål, broccoli, artiskokker, asparges er fantastiske.

Da rå grøntsager kan være en udfordring for mange, så anbefaler jeg juicing og at du drikker smoothies. Gulerødder tilføjer sødme til din juice. Gulerod giver også betacaroten og er godt for immunforsvaret, sarte slimhinder og soleksem, men ikke god ved blodsukkerproblemer og candidasvampe. Så det er individuelt.

 

Detox i hverdagen med salater

 

Salater til dagligt – især bitre salater som rucula kan også hjælpe på grøntsagsmængden. F.eks altid en grøn salat til frokost og aftensmad.

Ved at tilføje en stor grøn salat eller en grøn juice dagligt giver os en sund dosis af antioxidanter og næringsstoffer, der spiller en central rolle i at fjerne giftstoffer fra kroppen.

Hvidkål og surkålssaft er super til maven og tarmene.

Rødbede indeholder meget kalium og jern og er god mod immunforsvaret, cancer, candida svamp og er meget udrensende.

Selleri er god til at blande med sammen med andre grøntsager i din saft og er anti-inflammatorisk.

Som grønne safter kan også bruges: hvedegræs og brændenælde. De kan fås fra Pukka og drikkes med vand og som te.

 

Detox i hverdagen med frugt

 

Som frugt ville jeg bruge solbær og brombær som både er afbalancerede og afvekslende i forhold til de frugter du normalt spiser. Æble skal være friskpresset og økologisk.

Jeg er meget til grøntsager alene og ikke blandet med frugt. Min frugt nydes som dessert.

Detox i hverdagen med krydderurter

 

Så har vi udrensende krydderurter som koriander, persille og oregano. Jeg anbefaler koriander pesto og persille pesto. Koriander pesto er som udrensning og godt for leveren, som kan puttes i supper og wokretter. Jeg elsker at pynte min mad med krydderurter. Dels for deres power healende effekter men også for øjet og synet. Mad skal se lækkert ud.

Cayenne peber på dine salater og i dine olie-æbleeddike dressinger er også en super krydderi at tilføje.

 

Detox i hverdagen med fibre

 

Fibre findes i frugt, grøntsager, bønner og fuldkorn og frø. Både opløselige og uopløselige fibre er vigtige for vores helbred og fordøjelse.

Chia og hampefrø. Er rige på omega -3 fedtsyrer, både chia og hampefrø er fremragende tarm rensemidler. Omega-3 rige frø og olier er generelt til at hjælpe med at smøre tarmvæggene og trække toksiner ud, og med til at fjerne dem fra kroppen. Chia frø er særligt effektiv i denne henseende, da de svulmer op og danner en gel – overtræk , når de er gennemblødt, og de fremkalder en kraftig afgiftende virkning i tarmen. Her kan en chiagrød til morgenmad være et alternativ.

 

Detox i hverdagen med alger

 

Havalger er anerkendt for deres kraftfulde basevirkning på kroppen. Tang og visse havalgersorter såsom Spirulina og Chlorella er også fantastiske detoxfødevarer, da de bogstaveligt talt suger toksiner ud i fordøjelseskanalen og danner ligesom et tomrum, og udsletter dem fra kroppen. Alger er også rige på spormineraler og andre næringsstoffer, som befæster kroppens egne naturlige afgiftende systemer. Bare vær sikker på, når du køber alger, at vælge en leverandør, der ikke er blevet ramt af katastrofen i Japan, og som jævnligt tester deres produkter mod skadelig stråling.

 

Detox i hverdagen med sund te

 

Skåret ingefær, lidt citron og varmt vand – mynte smager også godt. Nogle kan lide cayenne peber også i deres morgen hjemmelavet citron-ingefær te. Der findes et hav af detox te. Prøv dig frem.

 

Detox i hverdagen med sunde olier

 

Mundskyld om morgenen med olie kan afgifte munden. Mine favoritter er olivenolie og kokosolie. Gurgl det og spyt ud og skyld godt efter med vand.

 

Detox i hverdagen med ro

 

Lad din krop fordøje i 12 timer

I ayurvedisk filosofi, anbefales det at spise en let middag og give din krop mindst 12 timer til at fordøje, indtil du skal spise igen. Spis dit sidste måltid for eksempel kl. 20:00 og lad så være med at spise indtil kl. 08:00 næste morgen. Dette giver kroppen en pause fra at fordøje mad hele dagen og tillader også at toksinerne bliver skyllet ud.

 

Detox i hverdagen med nydelse

 

  • Tørbøstning og håndklæde scrubs.
  • Motion:Gåture, yoga, dans, pilates, løb eller hvad du har lyst til. Du skal bevæge dine organer, så de hjælper med til at afgifte. Bevæg dig, mindst 30 minutter om dagen , stimulerér lymfesystemet. Lymfeknuder er hovedsagelig din krops afløbssystem. De fjerner affald og renser vores celler. Udøver det afskaffer sved toksiner gennem sved. Sved regelmæssigt, det vil øge ilt- og blodtilførslen til huden, hvilket vil forbedre din huds sundhed. Sved det ud også gerne uden deodoranter – det er godt at lugte fordi du kommer af med gifte. Jeg ved godt det ikke er lækkert og meget forkert i vores opfattelse. Husk at vaske dig lige efter du har svedt meget, så du kommer af med giftstofferne, da de kan blive reabsorberet i kroppen igen, hvis du ikke vasker dig.
  • Sauna er meget udrensende, da det åbner porrerne i huden, så affaldsstofferne nemmere kan komme ud. Husk her igen at bade efterfølgende for at fjerne sveden (giftene) og at drikke vand før og efter.
  •  Tarmskyldning til de mindre sarte, og husk mælkesyrebakterier efterfølgende: Probiotika. Det lyder værre end det er, men husk at prøve det på klinik første gang.
  • Kropsterapi, zoneterapi og varme bade er også detoxende.

 

Detox i hverdagen med tilskud

Tilskud som er udrensende: Marietidsel reparerer skader og forbedrer din leverfunktion, Mælkebøtter renser blodet og stimulerer produktionen af galde. NAC, spirulina, C-vitamin, Chlorella, Cystein, DIM, Glutaminsyre, Omega 3 fedtstoffer af høj kvalitet der er renset for tungmetaller, antioxidanter som gurkemeje. Spørg altid din kostvejlder til råds. Kosttilskud er en jungle at rode sig ud i og jeg anbefaler ikke at du køber alt muligt selv du ikke er blevet vejledt i.

 

Yderligere Tips til at fjerne giftstoffer og detox i hverdagen:

 

  • Invester i et brusebadsfilter. Det reducerer klor og tungmetaller i vandforsyningen. Dit hår og hud vil også elske det.
  • Tilføj stueplanter til dit miljø, da de vil hjælpe med til at rense luften indendørs.
  • Du kan tage en hår-mineraltest for at se indholdet af gifte, men også forholdet af specifikke mineraler. Det er en smart test, som giver en indikator af tilstanden, men kun hvis du har en vejleder til at læse din test. Jeg kan hjælpe dig med en hår-analyse test.

 

Hver dag er en konstant kamp med giftstoffer, men jo mere du gør desto bedre for din almene velvære.

 

Håber du blev inspireret og hvis du ønsker at lytte til webinaret live, så kan du trykke på den lyserøde knap her forneden.

 

webinar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid
Luk

Få min gratis E-guide: "Farvel til diæter og cravings for altid

  • - Kan jeg undgå slankekure og diæter?
  • - Hvad er cravings?
  • - Jeg drømmer om sund livsstil - Hvad gør jeg?